onsdag den 8. juni 2011

Sorry

Ja undskyld for manglende indlæg her den sidste uges tid, synes bare ikke lige tiden og overskuddet har været til det. 


Det har jo som bekendt lige været Kristi Himmelfartsferie og Anders havde fri både torsdag og fredag:) Torsdag valgte vi at tage i Knuthenborg Park med et vennepar der har en datter der er 7 mdr. ældre end Anna, og vi havde en rigtig dejlig dag! Det var dejligt vejr og pigerne hyggede sig med at se alle dyrene. Anna prøvede også at sidde oppe hos Anders og styre bilen, hvilket hun vist synes var lidt sjovt! 


Herunder lidt billeder fra dagen, taget af Jesper. Vi havde også selv kamera med, men fik ikke lige brugt det;)






Inden vi tog hjem var vi inde i souvenir butikken hvor jeg fandt den dejligste sovebamse til Laura i form af et får. Anna har én der minder om den, det er bare en ko, og hun kan ikke undvære den, så jeg håber lidt at Laura bliver ligeså glad for sit får! Anna fandt et stativ fyldt med armbånd og halskæder og skulle nærmest prøve dem alle før jeg slog igennem og valgte nogle for hende;) På vej hjem faldt hun i søvn, men vågnede så op da vi kørte ind i indkørslen og resten af dagen stod på fjernsynshygge og leg på værelset.

Fredag skulle Anders og jeg til sommerfest hos nogle af Anders' arbejdskolleger, så pigerne skulle igen ned til mormor og morfar og passes:) Anders og jeg havde en rigtig hyggelig aften, med grill, snak, bordfodbold og bare generelt hygge - det er nogle dejlige kolleger han har. Pigerne havde også hygget sig og haft det som blommet i et æg - endnu engang;)








Lørdag eftermiddag hentede jeg pigerne igen. Jeg kørte derned tidligt på eftermiddagen så vi havde tid til at hygge os lidt og ikke skulle skynde os hjem.



Da klokken nærmede sig halv fem og vi var klar til at køre hjem, skulle Anna lige lege gemmeleg og løb ud på mine forældres toilet. Jeg går og pakker de sidste ting ud i bilen, da min far pludselig kommer ud og siger: "Nej, jeg tror at Anna har låst sig inde på toilettet nu!" Nå, for søren tænker både min mor og jeg, men i sådan nogle situationer gælder det jo om at bevare roen, hvilket jeg også synes vi gjorde. Jeg gik ud til Anna mens min mor gik igang med at finde en ekstra nøgle (som hun ikke vidste om hun havde!) plus andre remedier vi kunne bruge til at få hende ud. Vinduet var selvfølgelig lukket, så gode råd var dyre. Nå, men Anna tog det faktisk ret pænt til at starte med, og jeg satte mig ned og prøvede at forklare hende at hun skulle prøve at dreje nøglen om til den anden side for at kunne åbne døren. Hun var rigtig dygtig og prøvede også det bedste hun kunne, men det lykkedes ikke. Så prøvede jeg at få hende til at dreje nøglen om   så hun kunne trække den ud, men det lykkedes heller ikke og nu begyndte hun at indse at hun var låst inde og gik derfor lidt i panik. Jeg prøvede at berolige hende og indimellem "tog hun sig også lidt sammen" og prøvede så igen at dreje på nøglen. (Synes bare hun klarede situationen SÅ flot!), Nå, men endelig fandt min mor den ekstra nøgle og vi fik bakset den anden nøgle ud, låst op og ud kom en grædende Anna. Jeg tog hende selvfølgelig op og trøstede hende og fortalte hende hvor dygtig hun havde været. Efterfølgende ville hun gerne spille Bamse på computeren så det fik hun lov til inden vi kørte hjem. Nu sidder der ingen nøgle i mine forældres toiletdør mere, og jeg skal apropos også huske at fjerne vores!

Tidligt søndag morgen tog Anders og en af vores venner (Olsen) til Tyskland for at købe ind til vores fest som vi holder den 18/6 for Laura (navnefest) og Anders (30 års), så nu er der fyldt op med drikkelse:)



Mandag og tirsdag har jeg hjulpet min svigerinde, der læser til pædagog, med at skrive 1. års opgave, og idag har jeg bare slappet af for fulde gardiner, hvilket jeg også havde behov for. 

Imorgen tager jeg med pigerne hjem til mine forældre og holder en hyggedag:)

Satser og håber på at få skrevet lidt oftere fremover - dagene flyver bare afsted... 

P.S Ved ikke lige hvorfor der bliver så store mellemrum mellem afsnittene i toppen af siden, når der ikke gør længere nede. Ser åndsvagt ud, men kan ikke ændre det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar