onsdag den 8. juni 2011

Sorry

Ja undskyld for manglende indlæg her den sidste uges tid, synes bare ikke lige tiden og overskuddet har været til det. 


Det har jo som bekendt lige været Kristi Himmelfartsferie og Anders havde fri både torsdag og fredag:) Torsdag valgte vi at tage i Knuthenborg Park med et vennepar der har en datter der er 7 mdr. ældre end Anna, og vi havde en rigtig dejlig dag! Det var dejligt vejr og pigerne hyggede sig med at se alle dyrene. Anna prøvede også at sidde oppe hos Anders og styre bilen, hvilket hun vist synes var lidt sjovt! 


Herunder lidt billeder fra dagen, taget af Jesper. Vi havde også selv kamera med, men fik ikke lige brugt det;)






Inden vi tog hjem var vi inde i souvenir butikken hvor jeg fandt den dejligste sovebamse til Laura i form af et får. Anna har én der minder om den, det er bare en ko, og hun kan ikke undvære den, så jeg håber lidt at Laura bliver ligeså glad for sit får! Anna fandt et stativ fyldt med armbånd og halskæder og skulle nærmest prøve dem alle før jeg slog igennem og valgte nogle for hende;) På vej hjem faldt hun i søvn, men vågnede så op da vi kørte ind i indkørslen og resten af dagen stod på fjernsynshygge og leg på værelset.

Fredag skulle Anders og jeg til sommerfest hos nogle af Anders' arbejdskolleger, så pigerne skulle igen ned til mormor og morfar og passes:) Anders og jeg havde en rigtig hyggelig aften, med grill, snak, bordfodbold og bare generelt hygge - det er nogle dejlige kolleger han har. Pigerne havde også hygget sig og haft det som blommet i et æg - endnu engang;)








Lørdag eftermiddag hentede jeg pigerne igen. Jeg kørte derned tidligt på eftermiddagen så vi havde tid til at hygge os lidt og ikke skulle skynde os hjem.



Da klokken nærmede sig halv fem og vi var klar til at køre hjem, skulle Anna lige lege gemmeleg og løb ud på mine forældres toilet. Jeg går og pakker de sidste ting ud i bilen, da min far pludselig kommer ud og siger: "Nej, jeg tror at Anna har låst sig inde på toilettet nu!" Nå, for søren tænker både min mor og jeg, men i sådan nogle situationer gælder det jo om at bevare roen, hvilket jeg også synes vi gjorde. Jeg gik ud til Anna mens min mor gik igang med at finde en ekstra nøgle (som hun ikke vidste om hun havde!) plus andre remedier vi kunne bruge til at få hende ud. Vinduet var selvfølgelig lukket, så gode råd var dyre. Nå, men Anna tog det faktisk ret pænt til at starte med, og jeg satte mig ned og prøvede at forklare hende at hun skulle prøve at dreje nøglen om til den anden side for at kunne åbne døren. Hun var rigtig dygtig og prøvede også det bedste hun kunne, men det lykkedes ikke. Så prøvede jeg at få hende til at dreje nøglen om   så hun kunne trække den ud, men det lykkedes heller ikke og nu begyndte hun at indse at hun var låst inde og gik derfor lidt i panik. Jeg prøvede at berolige hende og indimellem "tog hun sig også lidt sammen" og prøvede så igen at dreje på nøglen. (Synes bare hun klarede situationen SÅ flot!), Nå, men endelig fandt min mor den ekstra nøgle og vi fik bakset den anden nøgle ud, låst op og ud kom en grædende Anna. Jeg tog hende selvfølgelig op og trøstede hende og fortalte hende hvor dygtig hun havde været. Efterfølgende ville hun gerne spille Bamse på computeren så det fik hun lov til inden vi kørte hjem. Nu sidder der ingen nøgle i mine forældres toiletdør mere, og jeg skal apropos også huske at fjerne vores!

Tidligt søndag morgen tog Anders og en af vores venner (Olsen) til Tyskland for at købe ind til vores fest som vi holder den 18/6 for Laura (navnefest) og Anders (30 års), så nu er der fyldt op med drikkelse:)



Mandag og tirsdag har jeg hjulpet min svigerinde, der læser til pædagog, med at skrive 1. års opgave, og idag har jeg bare slappet af for fulde gardiner, hvilket jeg også havde behov for. 

Imorgen tager jeg med pigerne hjem til mine forældre og holder en hyggedag:)

Satser og håber på at få skrevet lidt oftere fremover - dagene flyver bare afsted... 

P.S Ved ikke lige hvorfor der bliver så store mellemrum mellem afsnittene i toppen af siden, når der ikke gør længere nede. Ser åndsvagt ud, men kan ikke ændre det.

mandag den 30. maj 2011

Dagene derpå...;)

Efter en dejlig lørdag med en kæmpe bryllupsfest, var vi begge ret så trætte igår! Vi kom først hjem ved 2-tiden natten til søndag og sov så til 10.30. Ingen tømmermænd hos mig heldigvis, men jeg havde også gjort meget ud af at drikke vand og sodavand ind imellem;) Men stadigvæk var jeg noget groggy og træt.. Vi smed os i sofaen og så en film (Sanctum - faktisk ret god) og ved tre tiden kørte jeg så til Rødby for at hente pigerne. De havde hygget sig gevaldigt og der havde ingen problemer været, så det var jo dejligt. Det var også skønt at se dem igen! Efter en masse: "Jeg skal liige.." og "Lige vente lidt mor..." kørte vi hjem igen og fik lidt grillmad. Ungerne blev lagt i seng og jeg lagde mig på sofaen med min dyne - og faldt i søvn. Jeg kunne næsten heller ikke holde mine øjne åbne. 


Eftersom huset har været lidt forsømt hele weekenden, var min plan at jeg skulle give det en ordentlig omgang idag, samt vaske en masse tøj og måske lige nå at sove lidt også.. 05.45 i morges ringer telefonen. Det er dagplejen. Annas dagplejemor er syg og gæstedagplejen har fri så de spørger om Anna har brug for pasning, for så kan hun komme til Nysted? Ej, det kunne jeg ikke nænne, så jeg sagde til dem at jeg ville holde hende hjemme - selvom det ikke lige var helt med i mine planer. Det var min hosten og snøften heller ikke, så vi tænkte at farmor måske kunne have lyst til at passe Anna idag, og det havde hun:) Anna elsker at komme derned, for de bor på en gård med en masse dyr! Så nu er Anna i "pleje" hos farmor indtil i eftermiddag, og jeg skal igang med alt det huslige:) (Er jo som sagt ikke så god til at slappe af hvis mit hus ligner et bombet lokum).
Anna hostede også lidt, men håber ikke det bliver til mere end det - nu gider vi ikke mere sygdom lige foreløbig! 


Herunder lidt billeder jeg tog af prinsessen i morges, da jeg fik besked på det: "Tag billeder af mig mor." 





Min lille fotomodel;)

fredag den 27. maj 2011

Bryllup imorgen og skønne børn!

Nå, jeg kan kun komme på bloggen via Mozilla Firefox istedet, det andet virker stadigvæk ikke.. Mystisk..

I morgen skal vi til bryllup hos et vennepar. De skal vies i haven og holder efterfølgende fest i haven/telt. Jeg glæder mig rigtig meget, omend det nok bliver en lidt kold fornøjelse. De har ikke lovet det bedste vejr, og jeg skal have kjole på.. Men mon ikke der bliver varmt i teltet - vi bliver omkring 125 mennesker, så det bliver en kæmpe fest! 
Pigerne skal passes hos mine forældre fra i morgen til søndag. Det er første gang at de begge skal passes det samme sted, samtidigt. Tror Anna vil synes at det er hyggeligt at Laura også skal blive der:) Jeg afleverer dem i morgen tidlig og bliver dernede til jeg har gjort mig klar, så kan min mor lige hjælpe mig med håret og diverse;) Lægger lidt billeder ind af mit outfit i morgen hvis jeg får tid.

Anna har været lidt inde i en periode hvor hun bruger pivestemme så snart der er den mindste ting der går hende imod, og der skulle ikke ret meget til før hun begyndte at græde hysterisk. Det er ikke til at holde ud at høre på når hun piber hele tiden over INGENTING, så jeg er nu begyndt at bremse hende så snart hun begynder ved at sige meget bestemt at hun skal stoppe og at hun bare kan snakke helt normalt, og det er faktisk gået meget fint indtil videre. Hun har også været lidt "besværlig" at lægge i seng. Vi/jeg har skullet rende op til hende flere gange for alle mulige ting. Idag lagde Anders hende i seng og så skal jeg normalt op efterfølgende og synge en bestemt sang for hende. Men da hun kaldte gik jeg ud i gangen og sagde at hun skulle lægge sig til at sove, og senere var jeg ude og sige GODNAT, og så faldt hun til ro, så det var jo skønt:)
Hun plejer også at pive om morgenen når hun vågner, hvilket der heller ikke er nogen grund til, så jeg har sagt til hende at hun bare skal sige: "Mor jeg er vågen!" Så det er hun så begyndt på nu, og det er virkelig dejligt at vågne op til en glad morgenfrisk pige der siger: "Mooar, jeg er våågen!":) Imorges kom jeg til at stå op før hun havde sagt det og hun sagde straks: "Nej mor, jeg har ikke sagt det endnu..." Så jeg måtte gå tilbage og vente på at hun sagde de famøse ord - hvilket hun gjorde med det samme:)

Hun er iøvrigt stadigvæk den bedste storesøster og er SÅ glad for Laura. Giver hende kys og kram, puster hvis hun slår sig og elsker at Laura kommer med op på værelset så hun kan lege med hende:) Hun er også begyndt at tage sin sangbog, sætte sig ved siden af Laura og så synger hun ellers for hende. Lige i øjeblikket er det "Mester Jakob" der er det store hit.

Laura er igen begyndt at vågne ved 4-tiden om natten. Hun græder ikke, men falder ikke i søvn igen med mindre hun kommer ind til mig;) 
Hun er tæt på at kunne sidde selv nu - mangler bare lige lidt balance. Hun vil også meget gerne stå op og er virkelig stærk i sine ben - hun skal ikke have ret meget støtte! Det går bare alt for stærkt! Faldt lige over nogle billeder den anden dag af Laura da hun blot er få dage gammel, og jeg kan jo nærmest allerede ikke huske at hun var så lille.. Men hun er en skøn, glad og opmærksom pige - faktisk meget lig Anna i den alder. 

Elsker min lille familie! 

Jeg vil slutte nu.. En lang og festlig dag venter i morgen:)

onsdag den 25. maj 2011

Tekniske problemer!

Jeg har pt et problem med min computer, da den går helt i baglås når jeg logger ind på min blog. Den bliver bare ved med at stå og tænke og går helt i selvsving. Tror den trænger til at blive formateret! Indtil jeg finder en løsning på problemet kommer der nok ikke så mange indlæg.. Lige nu skriver jeg fra vores iPad, men jeg kan bedre lide at bruge computeren og jeg kan heller ikke uploade billeder herfra..:(

søndag den 22. maj 2011

Søvnig søndag

Igår var vi til svendegilde hos en af vores venner - det var rigtig hyggeligt, og de var heldige med vejret så det var jo skønt! Jeg kørte, så fik ikke så meget indebords, men idag er jeg godt nok træt.. Og selvom man nok ikke må sige det højt, så gider ikke rigtig være mor idag;) Kunne sagtens indfinde mig med at ligge på sofaen med min dyne hele dagen og se film eller sove! Men den går jo nok ikke;) Heldigvis har jeg en dejlig mand der har ordnet indkøbene med Anna - så nu mangler jeg bare alt det andet. Er ikke så god til at slappe af, når her roder og jeg har vasketøj der ligger og venter på at blive lagt sammen.. Når jeg har skrevet dette indlæg går jeg også igang, så kan jeg forhåbentlig sove lidt når pigerne sover til middag! 


Det er i øvrigt gået rigtig godt med Annas nye værelse! Hun blev rigtig glad for at se det da vi kom hjem og har leget meget deroppe. Det går også fint med at lægge hende i seng, så værelsebytteriet gik bare super godt! Laura har også sovet på eget værelse i to nætter nu - og sover hele natten! Normalt plejer hun at vågne og kommer så over til mig, men det er åbenbart slut nu:)


Imorgen tager jeg med pigerne ned til mine forældre så vi kan få os en lille hyggedag:)

fredag den 20. maj 2011

Nyt værelse!







Ja værelset var jo oprindeligt til Laura, men Anders og jeg blev enige om at Anna vil have mere glæde af at have værelse der, så nu har vi flyttet alle Annas ting ind på det nye værelse, og jeg har gået og hygget mig med at indrette det;) Vi er spændte på Annas reaktion når hun kommer hjem i aften, for hun er normalt en pige der godt kan lide trygge rammer og at tingene er som de plejer. Men forandring fryder, og det må da også være lidt spændende at få et fint nyt værelse. Vi må se hvad hun siger.. Hvis hun går helt i baglås er der jo ikke andet for end at flytte tingene tilbage igen..;)

Lauras seng bliver først samlet i morgen, og jeg skal også lige have gjort rent inde på Annas gamle værelse, der nu bliver Lauras. Så fra i morgen har Laura forhåbentligt sit eget værelse:)


Hmm.. Nu fik jeg jo ikke sovet, men det kan være jeg lige kan nå lille morfar inden putten vågner..